Strik og hækling for begyndere og øvede
Torsdag d. 18/7 kl. 16.00-18.30

275,00 kr.

Lær at strikke eller hækle – vælg mellem grydelap (vaffel/dobbelt), strandpose, håndarbejdskurv eller gæstehåndklæde.

Workshoppen er både for begyndere og øvede.

7 på lager

Kategori:

Beskrivelse

Hækling og strik er en skøn hobby, hvor man hurtigt kan se resultater og man kan skabe så mange forskellige ting. På denne workshop lærer du grundteknikkerne og kommer godt i gang.

Workshoppen er hovedsageligt for begyndere, men Susan er en meget fleksibel kvinde, og hun vil så gerne hjælpe alle med deres strik og hækling.

Så hvis du trænger til hjælp med dit eget projekt eller gerne vil mestre en bestemt teknik, så er du også meget velkommen, selvom du ikke er begynder eller selvom du vil lave noget andet, end vi har på programmet. Susan er mester i at få sine ”elever” videre til næste trin og kan sagtens arbejde med, at eleverne laver forskellige ting og er på forskellige niveauer.

Praktisk:

Workshoppen er både for begyndere og øvede.
(Børn under 12 skal være i følge med en voksen.)

Vi strikker og hækler i bomuldsgarn.

Tag gerne selv hæklenåle eller strikkepinde med – eller lån vores hæklenåle på workshoppen. (Vi har ikke strikkepinde på værkstedet.)

Prisen er inkl. opskrift og garn til dit valgte projekt.

Der vil være mulighed for at købe hæklenåle og garn i begrænset udvalg med hjem, så du kan fortsætte arbejdet med flere hæklerier derhjemme.

Prisen er 275,- pr. person inkl. 1 kop kaffe/te/varm kakao og lidt sødt i pausen.

Der er 12 pladser.

Om underviseren

Vores dygtige underviser Susan Monique er både uddannet inden for pædagogik og håndværk, og hun har på Hellerup Håndarbejds Seminarium taget eksamen i håndstrik, hækling, maskinstrik og billedvævning i 1983 – og har hæklet og strikket lige siden. Hun står bag ”Valby Kunsthåndværkere”, som hun stiftede i 2000, og i 2005 kom hun med i ”Kunst i Byen”.

Susan elsker at give sin viden videre, så gennem mange år har hun både undervist på højskole, i AOF og hun afholder jævnligt workshops i sit værksted i København; både i form af strikke/hækle cafe og strikke/hækle skole.

Susan har haft sommerhus her i Kulhuse siden 2020.

Du kan læse mere om Susan på www.monique-strik.dk.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Strik og hækling for begyndere og øvede
Torsdag d. 18/7 kl. 16.00-18.30

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *