Handelsbetingelser

Den korte version:

Du skal være 18 år for at købe varer eller workshops på www.krearier.dk.

Du har 14 dages fortrydelsesret på køb af fysiske varer. Der er ingen fortrydelsesret på ydelser; f.eks. workshops.

Fortryder du et køb, er du utilfreds med varen eller er du forhindret i at deltage i en booket workshop? Så kontakt os på mail@krearier.dk eller besøg os i butikken på Sandkærvej 1, Kulhuse, 3630 Jægerspris.
Så prøver vi at finde en løsning sammen. :o)

Og så den lange version:

Du handler med:

CVR: 10 17 15 55
Krearier / Wiberg Web / Alt om Hobby
Sandkærvej 1, Kulhuse
3630 Jægerspris

Kurser / workshops

Tilmelding til workshops er bindende og kan ikke fortrydes. Tilmeldingen træder i kraft, så snart du har bestilt og betalt for deltagelsen. Du modtager en bekræftelse fra os hurtigst muligt efter indbetaling.

Fortrydelsesret / refundering

Skriv straks til os på mail@krearier.dk, hvis du har booket plads på en workshop og bliver forhindret i at deltage. Vi kan desværre ikke tilbyde at refundere pengene, men du er velkommen til at give din plads videre til en anden – bare husk at give os besked. I visse tilfælde vil vi kunne tilbyde dig at deltage i en anden workshop i stedet.

Aflysninger

Hvis vi mod forventning bliver nødt til at aflyse en workshop pga. sygdom eller lignende, får du besked hurtigst muligt via email. I så fald kan du vælge at få pengene tilbage eller at deltage i en anden workshop i stedet. (Vi vil som udgangspunkt altid tilbyde samme workshop på et andet tidspunkt, så du ikke går glip af den workshop, du har glædet dig til.)

Hvis der ikke er nok tilmeldte til en workshop, forbeholder vi os retten til at aflyse den. Ofte vil vi dog gennemføre workshoppen, selvom der er få tilmeldte. Der er noget vældig hyggeligt i bare at sidde et par stykker og kreahygge. ;o)
Hvis vi aflyser, får du besked via email og kan vælge enten at få pengene tilbage eller at deltage i en anden workshop til samme pris.

Fysiske varer

Varerne sendes hurtigst muligt efter betalingen er modtaget. Forvent at pakken afsendes senest 3 hverdage efter bestilling.

Fortrydelsesret

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives personligt i butikken på Sandkærvej 1, Kulhuse, 3630 Jægerspris – eller ved mail til mail@krearier.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse, men ring gerne til os vedr. returnering. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, trækkes denne fra købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Varen kan sendes til eller tilbageleveres hos:

Krearier
Sandkærvej 1, Kulhuse
3630 Jægerspris

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamation

Vi gør, hvad vi kan, for at vores leverancer altid lever op til dine forventninger – og gerne mere end det. Vi håndpakker derfor alle bestillinger, og i denne proces tjekker vi varerne for fejl og mangler, inden de forlader vores forsendelse.

Skulle du mod forventning modtage et produkt, som du mener ikke er i orden, hører vi meget gerne fra dig på mail@krearier.dk, så vi kan rette fejlen. Du er også velkommen til at besøge os i butikken på Sandkærvej 1, Kulhuse, 3630 Jægerspris, så vi kan bytte varen eller finde en anden løsning med det samme.

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for “rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for en måned efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen kan sendes til eller tilbageleveres hos:

Krearier
Sandkærvej 1, Kulhuse
3630 Jægerspris

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til os på mail@krearier.dk eller ved henvendelse i butikken på Sandkærvej 1, Kulhuse, 3630 Jægerspris.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her http://ec.europa.eu/odr

Du kan kontakte os ved at skrive til os på mail@krearier.dk eller kigge forbi vores butik på Sandkærvej 1, Kulhuse, 3630 Jægerspris.

Handelsbetingelserne er senest opdateret 12.06.2024.